AV, det gør ondt, jeg har ikke lyst…

Picture of Opdateret 21 December 2021
Opdateret 21 December 2021

Artiklen er skrevet af
Sanne Mikaela Bazlamit.
Sexolog, parterapeut, tantrabehandler, uddannelsesleder.

Genvej til afsnit

AV, det gør ondt, jeg har ikke lyst…

AV, det gør ondt, jeg har ikke lyst…

En flot, mørkhåret kvinde først i 40´erne med god udstråling kom ind af døren. Hun havde bestilt ekstra samtaletid og tantramassage.

Hun satte sig, og så begyndte tårerne.

”Jeg har ikke lyst til sex, det gør ondt, og det har været ved at koste ægteskabet. Jeg er vokset op i en familie, hvor jeg tidligt mistede min mor, som den eneste pige var det mig der skulle stå for husholdningen, mine brødre og min far var ret nærgående. Jeg stak tidligt af hjemmefra, mødte min mand, og vi har fået to dejlige børn.
Ret tidligt begyndte jeg at få problemer med mit underliv, og de sidste 20 år har jeg rendt på hospitalet. Jeg har haft rigtig mange dårlige oplevelser med gynækologer og læger, der ikke har haft respekt for mit underliv. Jeg har haft mareridt om det om natten, og det har været så smertefuldt at være mig. Mit indre og mit underliv gør ondt. Jeg har ikke talt med nogen om det. Det er jo tabu, så hvor går man hen med det? Hvor kan man tale om sådanne ting? Jeg har været så flov, så flov.

AV, det gør ondt, jeg har ikke lyst

Livsglædecentret… når livet gør ondt

Jeg har kun sex med min mand, fordi jeg skal, og sådan har det været de sidste 10 år. Det er ikke af lyst, det gør ondt, og når det endelig sker, så prøver jeg på alle mulige måder at udskyde det.
Jeg kan egentlig ikke huske, at jeg nogen sinde rigtig har nydt det, det har været en pligt for mig, og nu vil jeg have, at det skal være anderledes.
Min smerte er stor, men jeg ved også, at hvis jeg ikke gør noget, så holder ægteskabet ikke”.

Jeg sagde, at jeg var sikker på, at hendes mand også led. Det er smertefuldt for begge parter, når det seksuelle ikke fungerer.

Hun græd videre og af og til kom der lettelses suk, mens hun udrullede hele sit liv.

”Hvor er det en befrielse at sige alle disse ting”

Og hun talte og talte, mens episoderne kom frem på kryds og tværs, hoppende i tid og sted, den ene historie tog den anden… og så var det tid til at tale om, hvad hun ville have ud af massagen.

Inden massagen skal der tændes tre lys. Lystændingen er et ritual som foretages inden man lægger sig på briksen. Den er med til at skabe en retning for forløsningerne i det indre.
Finde glæde i seksualiteten og i samlivet
Mærke og sanse kroppen
Kærlighed til sig selv
Hun lagde sig på briksen. Vi havde aftalt, at hun kunne tale under massagen, og at der ikke var kønsmassage. Hun trak vejret dybt, gik ind i kroppen og gav slip. Hun var der full-time hele tiden, helt nærværende og helt tilstede.

Jeg støttede hende undervejs med vejrtrækningen. Hun fortalte historier, minder dukkede op, og der blevet givet slip på dem.

Efter massagen sagde hun.

”Det var utroligt, jeg føler mig hel nu, det var som om alle delene samlede sig i mig … Hold da op, det her troede jeg ikke var muligt”.

Vi aftalte at mødes igen, fordi hun skal have genvundet tilliden til sin krop og have oplevelsen af, at det er rart at være i kroppen. Hun skal turde tro på at man godt kan stole på andre mennesker, ikke mindst hendes mand, som nu skal lære hende at kende på ny. Der vil være mange indrømmelser, men hun var fortrøstningsfuld og ved godt mod – villig til at gøre det arbejde, der skal gøres.

Det hele sidder i kroppen – og gennem kroppen, i nærværet, i kærligheden og i kommunikationen vil det forløses.

Picture of Sanne Mikaela Bazlamit
Sanne Mikaela Bazlamit

Sexolog
Parterapeut
Tantrabehandler
Uddannelsesleder

Sanne er ejer og initiativtager af Livsglædecentret

Find os kun 8 km fra Roskilde.

+45 40 95 88 75

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra livsglædecentret, siger du samtidig ja til at modtage 1-2 nyhedsbreve om måneden