Livsglædecentret

Sanne Mikaela Bazlamit
Brøndvejen 5, Salløvby
4621 Gadstrup (8 km syd for Roskilde)

Tel.  40 95 88 75
info@livsglaedecentret.dk

Pligten kalder! ...


Hvor mange har sex med deres mand, som noget der skal overstås, blot for husfredens skyld?

”Jeg har egentlig aldrig haft lyst til sex, så nu har jeg fået denne gave af min mand. Det siger mig intet, joh det er da rart nok, når vi gør det, men det er ikke noget, jeg selv kommer i tanke om.”

Kvinde 72 år, en smuk fyldig, farverig kvinde. ”Min mor sagde til mig allerede som 3-årig, at det var noget gris, de ord har siddet i mig siden; det skal ændres nu, jeg vil ha den del ind i mit liv.”

”Jeg kan ikke få orgasme... jeg tror, at jeg altid har gjort det for at få kærlighed.”

”Jeg vil gerne, men jeg har ikke mødt en mand, der kan forstå mig, jeg gider ikke bare være en maskine.”

”Jeg er en kvinde på 51 år, jeg har aldrig oplevet en skedeorgasme og føler generelt, der mangler noget i mit sexliv. Jeg kan ikke mærke meget i skeden under samlejet.”

Meget tidligt har vi fået dannet vores opfattelse af, hvad sex er, og hvordan det skal dyrkes. Der er bare det problem ved det, at seksualiteten altid har været opfattet og anskuet fra den maskuline side, hvor det udelukkende handler om kønnet, og hvor der er fokus på penis og på vulva.

Kvinders seksualitet er helt anderledes. Der er ingen tvivl om, at når en kvinde møder en mand, hun føler sig tiltrukket af, så går der et urinstinkt i gang, safterne siver, og duftene bliver sendt ud. ”Jeg vil ha' dig”.
Lidt som vi ser det hos dyrene på marken, når hoppen løfter halen og er klar til at blive bedækket.

Det er en højere intelligens, der har skabt os således, at vi på den måde, både får anerkendelse og samtidig sikrer artens overlevelse.

40 procent af alle kvinder over 35 år ville ønske, at de ikke behøvede at gå i seng med deres mænd.

Og rigtig mange single kvinder har lagt seksuallivet på hylden som ikke eksisterende, og energien går i stedet til arbejde, børn, børnebørn, hobbyer eller andre interesser.

Vulvadyni, Vaginisme og smerter i underlivet er et stigende problem. Flere kvinder bruger dildo, men har mistet følingen i skeden, og kan egentlig ikke mærke så meget. Sex er blevet til noget, man skal.

Der kan være mange forskellige årsager til, at lysten til sex er forsvundet eller måske aldrig har været der:

·         Det kan være forbundet med smerter at have samleje.
·         Det kan være sket i en meget tidlig alder, hvor man som barn har haft en oplevelse af ikke at blive set eller hørt.
·         Man kan på det ubevidste plan gå rundt med en overbevisning om, at ens stemme, eller den man er, ikke er god nok.
·         Skyld og skamfølelse kan ligge i det ubevidste og blokkere.
·         Man kan have været udsat for overgreb, voldtægt eller incest.
·         Man kan have glemt, hvordan man mærker, hvordan kroppen har det, og hvordan man handler på det.
·         Man kan have haft sex, fordi man har troet, at det var kærlighed, men hvor kroppen ikke var med, så det i stedet blev til sex fra tankerne.
·         Man har måske ikke kunnet mærke, hvad der var godt og skidt, og dermed ikke kunnet sige fra eller til.
·         Sexlivet kan være blevet mekanisk og forudsigeligt.

Når sex bliver en pligt:

·         Kvinden begynder at finde kritikpunkter hos sin mand.
·         Hun undgår at gå i seng samtidig med manden. 
·         Hun skubber ham væk, når han vil røre hende.
·         Hun flytter hans hånd og affejer hans positive bemærkninger.
·         Hun holder op med at rose ham.
·         Hendes arbejde tapper hende.
·         Hun bruger tid på sine interesser.

Ægteskabet ophører, og hun bliver single, eller parret bliver sammen som gode venner.

Kvindens seksualitet sidder ikke i vulva, når hun hviler i sig selv. For at blive vækket seksuelt skal hun have tid, hun skal mærke nærvær, og hun skal have tillid til den, hun er sammen med.

En kvindes seksualitet er forbundet med hendes sårbarhed, hendes følelser og hendes sanselighed og
det er disse ting, hun oplever blive mødt i Livsglædecentrets tantramassage. En respekt for hendes køn, hvor det område kun bliver masseret, hvis hun selv lukker op og giver plads til det. En kvindes seksualitet sidder i hver en celle i hele hendes krop. I hvert et åndedrag, hvor hun overgiver sig til nydelsen.

Ingen kan vække en kvinde seksuelt, hvis hun dybest set ikke ønsker det. En kvinde skal beslutte sig for, at det seksuelle skal være en del af hendes liv.

Den kvinde, der vælger sin seksualitet, vil få megen kraft ind i sit liv: En vulkan med uendelig energi og masser af overskud. Hun vil lære sig selv at kende på en ny måde og stille krav om at finde ud af, hvordan hun fungerer, hvad der er rart, og hvad der ikke er rart. Hun vil finde vej til nye højder.

Der kan være mange årsager til, at kvinder undertrykker sig selv. Ofte ligger der en lang forhistorie, hvor det ikke har været muligt at give plads til det seksuelle.

Men det er det NU.

Sanne Mikaela Bazlamit/Livsglædecentret 


Livsglædecentret startede i 2005 og har siden været besøgt af mere end 3000 mænd, kvinder og par fra hele Norden.

www.livsglaedecentret.dk
Livsglædecentret
v/Sanne Mikaela Bazlamit
Brøndvejen 5
4621 Gadstrup, Roskilde

Tlf.: +45 40 95 88 75
E-mail: info@livsglaedecentret.dk
SE Nr: 28249837
youtube icon

Læs artikler på blog

Læs artikler på blog
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.