Det er ikke kun mandens problem

Opdateret 21 December 2021
Opdateret 21 December 2021

Artiklen er skrevet af
Sanne Mikaela Bazlamit.
Sexolog, parterapeut, tantrabehandler, uddannelsesleder.
Opdateret 21 December 2021

Genvej når den ikke vil rejse sig

Det er ikke kun mandens problem, når der er impotens og den ikke vil rejse sig

Det er ikke kun mandens problem

For tidlig, for sen, eller vil slet ikke, hvor har du hørt det før?

Forleden modtog jeg en opringning. Det gør jeg nu tit. Denne gang fra en mand, som havde fået kendskab til mig gennem en fælles bekendt, som havde fortalt ham om mit arbejde. Dette havde givet ham ”blod på tanden” til at kontakte mig med et problem, han havde haft de sidste 10 år, og som var blevet særlig ”slemt” de sidste par år, med det resultat at han og hans kone stille og roligt gled fra hinanden. Som han sagde, ”det er som om, vi ikke kan tale om det, og at hun undlader at tale om det, fordi hun synes, det er synd for mig”.
Hans kone kendte lidt til hans problematik, men ellers var det tabu – som han sagde: ”Det er jo ikke særligt mandligt at tale om dette, og når jeg hører om det i min venskabskreds, lyder det som om, at de andre fungerer fint på den front” – og for at skåne ham, bød hun ikke op til sex, og det gjorde han heller ikke selv, for som han udtrykte det, så var det efterhånden blev indgroet i hans tanker, at han jo alligevel ikke duede.

Fælles problem når sexlivet ikke fungerer

Det at manden har rejsningsproblemer, eller at han kommer for tidligt, for sent, eller slet ikke kan komme eller at pikken bliver slap undervejs, er ikke kun mandens udfordring. Det er et fælles anliggende, som kræver åbenhed og ærlighed i parrets kommunikation omkring, hvad der rører sig i både manden og kvinden.

Så ligesom mange andre mænd, der kommer her, bar denne mand på en dyb hemmelighed. En hemmelighed der stille og roligt kom til at fylde mere og mere. Den skabte afstand mellem ham og hans kone. Hans livskvalitet var blevet dårligere og som det ofte sker, når vi går med noget alene. Hans tanker var kommet til at køre i ring, og havde forstærket idéen om, at han var nytteløs som mand.

Ingen alder går fri for rejsningsproblemer

Jeg har mænd, der henvender sig i alle aldre. Den yngste der har skrevet til mig er 17 år. Den ældste der har ligget på briksen for at modtage samtale og tantramassage var 72.

Jeg har ladet mig fortælle, at alle mænd på et eller andet tidspunkt oplever rejsningsproblemer. For nogen bliver det så hæmmende, at de ikke tør date eller involvere sig med en anden, fordi de tager det personligt og skaber en indre overbevisning om, at de ikke længere dur som mænd.

Meget kan spille ind når der er et problem med rejsningen.

Vi havde en lang snak om, hvordan det store problem udspillede sig. Om han kunne få rejsning om natten og hvordan han onanerede. Vi kom også ind på emner som motion, kost, rygning, prostata, operationer eller andre fysiske ubalancer. Vi snakkede om seksuelle fantasier, lidt livshistorie, samværet med konen og tidligere seksuelle akter.

Han fortalte at det var en stor befrielse bare at kunne tale om disse emner uden forbehold og kalde det hele ved rette navn. Bare det, gav mod til at fortsætte til en bedre rejsning…

Mange mænd tror, at det væsentligste for kvinden i den seksuelle akt er en stiv pik, men min erfaring er, at kvindens højeste ønske er nærhed, kommunikation og ærlighed.

Kvinder misforstår og mangler ord for, hvordan de skal tackle mandens rejsningsproblem. En del kvinder ringer til mig for at bede om hjælp.

Mit råd er: ”Kom begge to. Jeg kan være det led, der kan bygge bro over den svære samtale”.

For de mænd, som kommer her alene, handler det om at se på de tanker, de har om sig selv. Mit spørgsmål til dem er altid. ”ville du tale til din bedste ven på den måde”?  Se på den måde du taler om din pik, er det så mærkeligt, at den ikke vil rejse sig i stolthed?

Jeg anbefaler altid bækkenbundtræning, da det handler om at få kontrol og få styrket de nedre dele. Derefter selvmassage, hvor manden rører sig selv på den mest kærlige, blide og omsorgsfulde måde, så han stille og roligt får vendt det negative til noget positivt.

Tantramassagen i Livsglædecentret styrker oplevelsen af at være i kroppen uden præstation. Samt evnen til at nyde sig selv uanset om pikken vælger at være slap, halv slap, halv stiv eller stiv. Tit med det resultat at dette er meget bedre end sex. For din kloge pik viser, at det nu er tid til at lære dig selv at kende på ny. Du skal udforske din seksualitet. Lære at det at være i din krop, er meget, meget mere end en stiv pik (og det skal den nok blive igen J).

Tak

Tak til alle jer modige mænd, som sætter jeres lid til mig og har mod til at involvere mig i det mest sårbare i jeres liv. Må jeg evne at rumme og hjælpe i den største kærlighed og respekt for jeres manddom.

Susanne Mikaella Veierbæk
23.juni 2013

FAKTA

Om rejsningsproblemer i Livsglædecentret:
En 26-årig ung mand kom til samtale om sit rejsningsproblem. Da han dagen efter var sammen med sin kæreste, var problemet ikke længere eksisterende.
En del klienter, som kommer til Livsglædecentret med rejsningsproblemer, oplever spontan rejsning allerede mens de ligger på briksen og modtager tantramassagen.
I 2010 kørte jeg et 6 måneders intensivt forløb i Livsglædecentret. 7 par, hvor mændende alle havde rejsningsproblemer. Forløbet endte med en succesrate på 100 pct.
Litteratur om rejsningsproblemer.

I bogen “Vinke vinke med min pik” af Helle Thilo findes der en række citater af mig. Jeg fortæller om nogen af mine erfaringer fra Livsglædecentret.

Læs flere artikler om rejsningsproblemer

Sanne Mikaela Bazlamit
Sanne Mikaela Bazlamit

Sexolog
Parterapeut
Tantrabehandler
Uddannelsesleder

Sanne er ejer og initiativtager af Livsglædecentret

Find os kun 8 km fra Roskilde.

+45 40 95 88 75

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra livsglædecentret, siger du samtidig ja til at modtage 1-2 nyhedsbreve om måneden