Impotens
FAQ

Hvad er Impotens?

Fakta og informationer om impotens

Impotens og rektionsproblemer er mere almindeligt end du tror. Erektionsproblemer findes i mange afskygninger og kan være alt fra at have problemer med at få udløsning, for tidlig udløsning, problemer med at få eller opretholde erektion eller slet ikke at kunne blive stiv. Her vil jeg give dig fakta, om de problemer det indebærer problemer med at få rejsning – også kaldet impotens.

Hvornår er der tale om impotens?

Alle mænd kan have problemer med at få eller opretholde rejsning i enkelte situationer. Du kan eksempelvis være træt, nervøs eller generelt føler dig uoplagt til sex. Det bliver først en problemstilling, du skal gøre noget ved, når det bliver et vedvarende problem der varer over længere tid.

Hvem kan erektionsproblemer ramme?

Impotens kan ramme mænd i alle alder og siden 2008, har jeg hjulpet klienter i alle aldersgrupper ned til 16 år og op til 92 år. Når det er sagt, forekommer problemet hyppigere i ældre aldersgrupper, som det fremgår i denne tabel:

  • Mænd i 40erne: 5%
  • Mænd i 50erne: 10%
  • Mænd over 65: 20-25%

Hvis du har problemer med at opretholde rejsning, er det derfor vigtigt at vide, du ikke er alene.

Skal jeg være bange hvis jeg får erektionsproblemer?

Som udgangspunkt er det ikke farligt at have erektionsproblemer. Det er dog vigtigt, at du får klarlagt årsagen til dine problemer med at få eller opretholde rejsning.  Det kan nemlig være et tegn på en underliggende sygdom. Selvom det kan føles tabubelagt at snakke om, er det derfor vigtigt, at du opsøger hjælp, både for dit sexliv men også for dit generelle helbred.

Hvorfor har jeg svært ved at få erektion?

Der findes mange mulige grunde til rejsningsproblemer, i artiklen ”Rejsningsproblemer – Når kroppen ikke vil hvad hovedet vil” taler jeg mere i dybden om psykologiske og mentale forhold, der kan påvirke din potens.

Ofte stammer problemer med at få og opretholde erektion fra fysiske faktorer

  • Nerveskader og nedsat følelse: Er du blevet opereret i området omkring din penis, kan der være opstået nerveskader der nedsætter følelsen. Når nerverne er beskadiget, kan der ikke sendes de rigtige signaler til hjernen, hvilket kan give problemer med erektionen. Der findes også sygdomme som kan beskadige dine nerver, eksempelvis diabetes og Parkinsons der begge kan have påvirke dit nervesystem negativt.
  • For lavt testosteronniveau: En mulig årsag er problemer med kroppens hormonelle balance, kroppen kan få et lavere testosteronniveau af mange faktorer det kan eksempelvis skyldes depressioner, diabetes eller en kræftbehandling der indebærer kemoterapi. Det ses også ofte at testoteronniveauet falder, jo ældre man bliver.
  • Medicinskabet: En del af de ting, du måske har stående i dit medicinskab, kan give problemer med erektionen som bivirkning. Det kan eksempelvis være antidepressiv medicin eller blodtryksmedicin. Problemerne kan dog også opstå ved andre medicintyper.
  • Problemer med blodcirkulationen: Hvis dette er årsagen til potensproblemer, skyldes det, at der ikke bliver tilført blod nok til, at pikken kan blive stiv. En af de grunde der oftest giver cirkulationsproblemer er åreforkalkning, som tit har afsæt i livstilsproblemer som overvægt og rygning.

Afhængigheder

  • Alkohol: Mange mænd kan nikke genkendende til, at det kan være svært at få erektion efter en måske lidt for våd aften i byen. Har man et problematisk forhold til alkohol, kan dette også gøre, at tilstanden bliver mere permanent. Der er mange andre gode grunde til at holde sit alkoholforbrug moderat, og dette er endnu en.
  • Tobak: Alle ved rygning ikke er sundt og som nævnt, kan det give problemer med blodcirkulationen. Nedsat blodcirkulation kan som beskrevet føre til erektionsproblemer. Hvis du ryger, er det måske nu, det er tid til at droppe smøgerne. Det er både godt for dit helbred og dit sexliv.
  • Stoffer: Ligesom alkohol og tobak kan rigtigt mange andre stoffer være med til at give eller forstærke rejsningsproblemer. Mange stoffer påvirker nemlig kroppens blodcirkulation og får eksempelvis blodkarrene til at trække sig sammen. Har du rejsningsproblemer, og indtager du stoffer, bør du derfor være meget opmærksom på, at det er en mulig sammenhæng.

Hvad kan jeg gøre ved erektionsproblemer?

Opsøg hjælp

I mit kursus “Vil du have en stærkere arm” hjælper jeg dig gerne til at overkomme de udfordringer, der er årsag til dit rejsningsproblem. Vi tager naturligvis afsæt i dig og finder sammen årsager og løsninger på netop de udfordringer, du har i forhold til dine erektionsproblemer. Sammen giver vi dig igen det sexliv, som du fortjener. Har du mistanke om, der er en bagvedliggende medicinsk årsag, er det naturligvis vigtigt, du opsøger din læge. Ikke kun for din erektions skyld, men også for at sikre dig du bliver ved med at være sund og rask mange år endnu.

Læs mere om forløbet

Din livsstil kan påvirke din rejsning.

  • Er du overvægtig bør du forsøge at tabe dig, overvægt medvirker nemlig til en lang række af de problemer, der kan påvirke din rejsning og føre til impotens. Det er lettere sagt end gjort, og måske er det noget du skal have hjælp til.
  • Hvis du ryger, tager stoffer eller drikker for meget, er det også en faktor, du bør forsøge at justere. Det kan nemlig være årsagen til dine potensproblemer.
  • Begynd med at træne, træning gør blodcirkulationen bedre i hele din krop og forebygger og afhjælper en masse af de livsstilssygdomme, der kan give dig problemer i forhold til din erektion. Både konditionstræning og styrketræning har positive effekter på blodomløbet. Når du begynder at træne, vil du også opleve større overskud og bedre mentalt velvære, hvilket ligeledes kan afhjælpe nogen årsager til rejsningsproblemer. Når kroppen har det godt, præsterer den bedre i alle henseender også seksuelt.
  • Der findes ligeledes knibeøvelser til mænd, der kan have en rigtig gavnlig effekt i forhold til problemer med rejsning.

Kommunikation – Det er vigtigt at tale med din partner om rejsningsproblemet.

Det er vigtigt du taler om det med din partner dels for at aftabuisere rejsningsproblemer, men også for at skabe en fælles løsning, der kan hjælpe jer videre. Kommunikation er vigtigt i ethvert parforhold. Særligt om ømtålige emner som impotens, er det vigtigt i snakker med hinanden. Det skal ikke ender med at gøre skade på jeres parforhold.

Medicinsk behandling – Erektions pille Viagra, Cialis, Levitra

Hvis intet andet virker på din errektion, findes der heldigvis også medicinske behandlinger, der i svære tilfælde kan afhjælpe erektionsproblemer. Blandt disse findes erektions pillerne Viagra, Cialis, Levitra og lignende midler. Erekrions gel er også en af de medicinske behandlinger der bruges, testeron og indsprøjtninger alt efter, hvad den bagvedliggende årsag til dine rejsningsproblemer er.

“Lær tantra fra bunden. Mærk det på din egen krop og gennemgå den personlige udvikling der løfter dig til nye højder i dit eget liv.”

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i indbakken

Når du tilmelder dig Livsglædecentrets nyhedsbrev, siger du samtidig ja til at modtaget 1-2 nyhedsbreve om måneden.

Kontakt

Har du spørgsmål til mine ydelser eller foredrag eller du meget velkommen til at kontakte mig.