4 måneders forløb for par

Picture of Opdateret 21 December 2021
Opdateret 21 December 2021

Artiklen er skrevet af
Sanne Mikaela Bazlamit.
Sexolog, parterapeut, tantrabehandler, uddannelsesleder.

Genvej til det umulige

Oplev det umulige ske – 4 måneders forløb for par

4 måneders forløb for par

For et år siden ville jeg have sagt UMULIGT. Det her havde jeg ikke turdet håbe på ville ske”.
Mand, gift på 35. år. Efter 4 måneders forløb.

”Vi har fundet en ny vej”.
”Tantramassagen sammen med samtalerne har skabt nye baner, og vi har givet slip på gamle historier”.
”Det var jo slet ikke farligt.”
Kvinde, 57 år.

Er der andre muligheder?

Tit er vi nødt til at skabe en adskillelse for sammen at finde vejen videre. Det kræver mod, for vi ved ikke, om det brister, eller om det kan bære.
Er der nogen anden mulighed?
Kærligheden er den lim, der holder forholdet sammen, og kærligheden er den lim, der heler forholdet. Det er ofte en tilbagevendende proces i et parforhold, at én af parterne når til en grænse. Der hvor man siger: ”Nu kan det fan’me være nok – jeg vil ikke mere”. Den part der siger stop, er også gerne den, der får parforholdet til at flytte sig til nye højder og dybder, og som skaber nye indsigter. Fordi der bliver skabt en ny situation. Ingen kan forudsige, hvornår det sker, at en af parterne i et forhold når grænsen, hvor nok er nok.

Men når det sker, er det helt okay: at have hver sit soveværelse, hver sit sted at bo, hver sin ferie, hver sin tid til at reflektere over livet – og at være væk fra hinanden i perioder.

Søg hjælp

Min erfaring er, at der ikke findes et parforhold uden udfordringer. I et forhold udgør hver af parterne et spejl, som får både det lyse og det mørke til at skinne frem i partneren.

Kommunikation er kodeordet for at komme videre. Man må være i stand til at skabe et rum, hvor der er plads til det den anden siger, til at lytte til det, og til at føle, at det der bliver sagt er helt okay, selvom det ikke ligner ens egen sandhed.
Som nu for eksempel kvinden der tog det personligt, da hendes mand sagde, at han blev frustreret over, at hun ikke var nærværende. Hun tog følelsen på sig. Så i stedet for at give hans følelse af frustrationen plads og lov til at være i rummet, kom den til at fylde og føre til afstand mellem parterne. Han havde brug for at blive lyttet til uden at hun skulle fixe.

Manglende lyst

Jeg møder ofte kvinder med manglende lyst. Der kan være mange årsager til denne aflukning. Baggrunden for problemet er dog ikke så vigtig. Det afgørende er, at den følelse der ligger bag den manglende lyst aldrig er blevet mødt. Følelsen har brug for at komme frem og blive favnet uden at være til diskussion. Når det sker, så vil den forløses, og blive til det den er, nemlig en historie fra fortiden.

Fortiden følger med

De fleste mennesker er bange for at møde fortidens spøgelser og tror, at man kan løbe fra dem. Enten ved at spise eller drikke sig ud af det, eller arbejde sig fra dem. Nogen bliver syge, eller går ned med stress. Ligegyldig hvad man gør, så er det et faktum, at fortidens spøgelser følger os, som vores egen skygge. Tager vi os ikke af dem i løbet af dagen, så kommer natten og drømmene med hjælp. For disse oplevelser og følelser er dele af os selv, som vil frem i lyset og ses. Alt dette berører vi i parsessionen, altså de skygger som vil deles.

Genialt koncept

”Det er genialt, at du har taget sex ud af tantramassagen. Det skaber et rum til ikke præstation”.

Et rum, hvor en mand kan mærke sine følelser og mærke kærligheden til sin pik og opleve følelsen af at være elsket som det unikke, skønne menneske han er. Den oplevelse giver fornyet handlekraft og evne til at forfølge det han gerne vil bidrage med, til sin familie og til verden.

Et rum for kvinden, hvor hendes køn kun røres, hvis kroppen åbner sig for det. Dette skaber den tryghed hos hende, der skal til for at hun kan gå i dybden med sin sanselighed, og dermed blive blidere og mere følsom og kraftfuld i sit udtryk.

4 måneder der rykker

Et 4 måneders forløb vil flytte jer steder hen i jeres parforhold, som I kun kan drømme om. Jeg støtter jer i at komme dertil i jeres parliv, som jeres hjerter længes efter og i respekt og med følsomhed vil I finde nye baner og veje i jeres forhold.

Forløbet bliver skabt helt på jeres præmisser.

Picture of Sanne Mikaela Bazlamit
Sanne Mikaela Bazlamit

Sexolog
Parterapeut
Tantrabehandler
Uddannelsesleder

Sanne er ejer og initiativtager af Livsglædecentret

Find os kun 8 km fra Roskilde.

+45 40 95 88 75

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra livsglædecentret, siger du samtidig ja til at modtage 1-2 nyhedsbreve om måneden