Erektionsproblemer – når kroppen ikke vil hvad hovedet vil

Opdateret 21 December 2021
Opdateret 21 December 2021

Artiklen er skrevet af
Sanne Mikaela Bazlamit Sexolog, parteraut, tantrabehandler.

Erektionsproblemer er for alle
Erektionsproblemer – når kroppen ikke vil hvad hovedet vil

Erektionsproblemer er mere almindeligt end du tror

Der findes mange grunde til at mænd i alle aldersgrupper kan få problemer med erektionen. Ikke alene spiller ens vaner en rolle, men også ens mentale helbred er centralt. Der er også en risiko for, at erektionsproblemer stammer fra alvorlige medicinske problemer. Det er derfor vigtigt at få undersøgt, hvor ens rejsningsproblemer stammer fra. Du skal have det sexliv du fortjener og sikre dig, at det ikke dækker over noget mere alvorligt. Derfor er det altid en god ide at kontakte din læge, hvis du pludseligt oplever problemer med erektionen.

I artiklen vil jeg forsøge at afdække nogle af de hyppigste psykologiske årsager til rejsningsproblemer og komme med forslag til, hvad du kan gøre for at afhjælpe problemer med impotens. Det er alment kendt, at ens psykologiske helbred spiller en central rolle i forhold til ens generelle velvære herunder selvfølgelig også i forhold til seksualitet. I dag ved vi, at psykologiske problematikker også kan manifestere sig i form at fysiske symptomer. Din krop er forbundet til psyken, og din psyke er forbundet til omverdenen gennem dit samspil med andre mennesker.

Det er også derfor jeg i mit forløb til mænd med rejsningsproblemer arbejder med både ydre og indre årsager til impotens. Vi arbejder med din problematik gennem samtaler, lydfiler, arbejdsark og et individuelt træningsprogram. I mit program tager jeg seksualiteten alvorligt, og i programmet er værktøjer til at overvinde en lang række årsager til impotens og rejsningsproblemer.

Når vi ved hvor stor indvirkning ens psykologiske og mentale helbred spiller på kroppen, bør du derfor overveje, om dit potensproblem kan skyldes følgende faktorer:

Din relation til din partner

Det kan være svært præcist at gøre op, hvad der har ændret sig i ens relation med partneren, der kan være årsag til mandens rejsningsproblemer. Jeg vil dog forsøge at komme med nogle mulige problematikker her og bud på hvordan, i tager de første skridt til at løse problemet. 

Utroskab kan give erektionsproblemer

Erektionsproblemer kan opstå når tilliden i forholdet har taget skadet, dette kan eksempelvis være ved utroskab. Sex er nu forbundet med en frygt for at blotte sig overfor den partner, som har såret dig dybt. Det kan være svært at genopbygge den tillid.

Skal tilliden genvindens er åben kommunikation og et solidt arbejde på den skadede relation er fundamentet for at overvinde problemer med erektionen. Impotens er nemlig ikke kun et problem for manden i forholdet, det er en udfordring, som begge parter må arbejde på. Opgaven er især fælles når relationen har taget skade grundet svigtet tillid, som utroskab ofte kan medvirke til.

Passionen er forsvundet

Måske er der gået for meget hverdag i den, og de praktiske gøremål fylder for meget. I forsøger at genfinde hinanden i jeres sexliv og din pik vil pludselig ikke, hvad du vil – du har rejsningsproblemer. Det kan være i skal eksperimentere noget mere, måske skal i prøve tantramassage, sex i det fri eller noget helt tredje, der kan hjælpe jer til at genfinde passionen for hinanden. Der er heldigvis hjælp at få, og der findes en lang række kurser og sexologisk hjælp, der kan hjælpe jer med at blive impotensen kvit.

Ved Livsglædecentret er du altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du er i tvivl om, hvad der kan hjælpe dig videre til at genvinde dit sexliv og slippe af med dine erektionsproblemer.

Seksuelle oplevelser eller traumer

En anden mulig årsag til impotens er seksuelle oplevelser eller traumer tidligere i dit liv. Det er vigtigt at få bearbejdet ens seksuelle traumer, da de kan sidde i kroppen og være medvirkende til dine rejsningsproblemer. Din krop skal genlære den seksuelle oplevelse. Din seksualitet skal ikke være forbundet med den traumatiske oplevelse, men derimod den nydelse sex bør være. En mulighed der kan hjælpe med at lære dig og din krop at forholde sig til sensualitet og seksualitet på ny er et forløb omkring dine potensproblemer. Her arbejder vi med årsagerne til dine rejsningsproblemer. Vi undersøger sammen både de ydre og indre mulige problematikker. Det er vigtigt, at du tager dine traumer alvorligt, og får den hjælp du har brug for. Du fortjener at få bearbejdet din traumer ikke “bare” for dit sexliv men for hele dit mentale helbred.

Skyld og skam kan ende i impotens

For nogen kan seksualitet, grundet eksempelvis opdragelse være, forbundet med en del skyld og skam. Dette kan bidrage til impotens, og det er ligesom ved tidligere traumer vigtigt, at kroppen tillærer sig at forbinde nye positive følelser med den seksuelle oplevelse. Igen kan et forløb, hvor vi sammen arbejder med dine udfordringer, være en vej ind til at lære kroppen at forbinde den intime berøring med ikke-skamfyldte følelser. Lad os skabe en positiv livsudfoldende intimitet og seksualitet.

Præstationsangst

Erektionsproblemer kan ligeledes ofte komme ud af en præstationsangst, følelsen af ikke at kunne slå til overfor ens seksuelle partner. Her kan der både være tale om en forbigående tilstand eller en mere generel problematik. Det værste af det hele er, hvis ens potensproblemer fører til endnu mere præstationsangst. Tanker som ”mon min pik virker denne gang”, ”jeg vil ikke skuffe hende igen” eller ”hvad mon hun tænker om mig” kan skabe en ond spiral. Problemerne forstærker sig selv og gør potensproblemerne værre og værre. Det vigtige er her igen kommunikationen med ens partner. Sammen kan I være med til at aftabuiserer de negative følelser, der kan være opstået grundet mandens rejsningsproblemer. Impotens er nemlig ikke kun et problem for manden, det kan også få kvinden til at føle sig utilstrækkelig. Igen kan det bidrage til mandens usikkerhed. Tal med hinanden og tag jeres seksuelle samvær alvorligt. Du skal ikke være bange for at opsøge hjælp, så i sammen kan overvinde en eventuel præstationsangst. Du er ikke alene med dit problem og erektionsproblemer opstår ved 5 % af 40-årige, 10 % af 50-årige, 20-25 % af mænd over 65 år og kan herudover også ramme i andre aldersgruppe. Der er hjælp at hente, du behøver ikke at gå med dit problem selv.

Sexolog
Sanne Mikaela Bazlamit

Husk det kan ramme alle og du er ikke alene. Hvis du vil bryde den onde cirkel så ring og lad os få en snak om hvordan du kan få det bedre og få sexlivet tilbage.

Sexolog Sanne Mikaela Bazlamit

Kontakt

Sanne Mikaela Bazlamit
Sanne Mikaela Bazlamit

Sexolog
Parterapeut
Tantrabehandler
Uddannelsesleder

Sanne er ejer og initiativtager af Livsglædecentret

Find os kun 8 km fra Roskilde.

+45 40 95 88 75

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra livsglædecentret, siger du samtidig ja til at modtage 1-2 nyhedsbreve om måneden