...fรธr jeg satte mig i nord.

Han var ikke en mand, der talte meget om fรธlelser.
Han var sรฅdan รฉn, der fik ting til at ske. En af dem, der bรฆrer. Familien. Virksomheden. Det hele.
Pรฅ overfladen kรธrte det jo. Han sagde selv, at han havde alt det, man burde have.
Men da han ankom den fรธrste dag, var der noget i hans blik, der fortalte mig noget andet. En trรฆthed. Ikke bare i kroppen, men i sjรฆlen.

๐‰๐ž๐  ๐ฏ๐ข๐๐ฌ๐ญ๐ž ๐ข๐ค๐ค๐ž, ๐š๐ญ ๐ฃ๐ž๐  ๐ฏ๐š๐ซ ๐Ÿ๐š๐ซ๐ž๐ญ ๐ฏ๐ข๐ฅ๐
Vi begyndte som vi plejer โ€“ langsomt, med tid. Vi lod kroppen falde til, gav plads til at lande. Og sรฅ, dag for dag, gik vi ind i hjulet. Ikke bare i tanken, men i naturen, i ceremonien, i kroppen.

Medicinhjulet er ikke noget, man โ€œforstรฅrโ€ โ€“ det er noget, man gรฅr med. Det er en gammel visdom, รฆldre end ord, som forbinder os med livets kredslรธb. Det viser os, at vi ikke er lineรฆre, men cykliske.

At vi โ€“ ligesom jorden โ€“ har vores egne รฅrstider, skift, rytmer. Og at heling ikke handler om at blive โ€œfixetโ€, men om at komme i kontakt med den retning i os, vi har vendt ryggen.

Han begyndte at รฅbne lidt op i syd. Vi talte om barndommen, om vildskab og sรฅrbarhed. Han sagde, han havde glemt den dreng, han engang var. Der hvor han lรธb i skoven og mรฆrkede livet i hele kroppen. Det satte noget i gang. Jeg kunne se, hvordan han begyndte at mรฆrke igen.

Men det var fรธrst i nord, det hele faldt pรฅ plads.

Han satte sig tidligt den morgen. Fรธr resten af gruppen var vรฅgnet. Der var stille. Dug i grรฆsset. Vinden var mild og bar duften af birk. Han blev siddende i timevis โ€“ helt alene i nordens retning. Og da han kom tilbage, sagde han:

“Jeg tror, jeg har sรธgt hele mit liv. Efter mening. Efter retning. Efter noget, jeg ikke engang kunne sรฆtte ord pรฅ. Men i dag… der skete noget. Ikke dramatisk. Bare… sandt. Jeg mรฆrkede, at jeg er en del af noget stรธrre. At jeg ikke behรธver bรฆre det hele alene. At stilheden ogsรฅ kan vรฆre svar.”

Han havde grรฆdt, sagde han. Men ikke af sorg โ€“ af lettelse.
For fรธrste gang i รฅrevis fรธlte han sig ikke alene i sit ansvar. Ikke forkert i sin lรฆngsel.
Medicinhjulet havde vist ham vejen hjem til noget, han slet ikke vidste, han havde glemt.

๐ƒ๐ž๐ญ ๐ž๐ซ ๐๐žฬ๐ญ, ๐ฆ๐ž๐๐ข๐œ๐ข๐ง๐ก๐ฃ๐ฎ๐ฅ๐ž๐ญ ๐ค๐š๐ง.

Det kalder pรฅ den, der lรฆnges.
Pรฅ den, der ikke nรธdvendigvis ved, hvad han mangler โ€“ men som mรฆrker, at noget er vรฆk.
Det lรฆrer os at lytte. Ikke til andre โ€“ men til jorden, kroppen og den dybe, tavse visdom, vi bรฆrer med os, men ofte har glemt.

Fรธrst i nord

๐…๐ซ๐š ๐. ๐Ÿ๐Ÿ“.โ€“๐Ÿ๐Ÿ. ๐š๐ฎ๐ ๐ฎ๐ฌ๐ญ ๐šฬŠ๐›๐ง๐ž๐ซ ๐ฏ๐ข ๐ข๐ ๐ž๐ง ๐ก๐ฃ๐ฎ๐ฅ๐ž๐ญ ๐ข ๐‹๐ข๐ฏ๐ฌ๐ ๐ฅรฆ๐๐ž๐œ๐ž๐ง๐ญ๐ซ๐ž๐ญ.

En uges shamanistisk tantra retreat i naturens favntag. Med svedhytte, udesidning, skovvandring, havbade og ceremonier. Et lille, trygt fรฆllesskab pรฅ maks 15 mennesker.

Her er plads til den, der lรฆnges.
Til den, der bรฆrer meget.
Til den, der vil huske igen.
Skriv hvis du mรฆrker kaldet.
Du er velkommen. Helt som du er.

๐ƒ๐ž๐ญ ๐ž๐ซ ๐๐žฬ๐ญ, ๐ฆ๐ž๐๐ข๐œ๐ข๐ง๐ก๐ฃ๐ฎ๐ฅ๐ž๐ญ ๐ค๐š๐ง.

Det kalder pรฅ den, der lรฆnges. Pรฅ den, der ikke nรธdvendigvis ved, hvad han mangler โ€“ men som mรฆrker, at noget er vรฆk. Det lรฆrer os at lytte. Ikke til andre โ€“ men til jorden, kroppen og den dybe, tavse visdom, vi bรฆrer med os, men ofte har glemt.

En uge i naturens favn

glรฆde, kรฆrlighed og dyb indsigt

I kรฆrlig respekt for dit vรฆrdifulde liv
Sanne Mikaela

Du er altid meget velkommen til at ringe, skrive eller sms for spรธrgsmรฅl 40958875