Dansen mellem Det Maskuline og Det Feminine

Picture of Udgivet 9 Decemberber 2023
Udgivet 9 Decemberber 2023

Artiklen er skrevet af
- Sanne Mikaela Bazlamit

Dansen mellem Det Maskuline og Det Feminine
Mærker du også, hvordan de traditionelle kønsroller er blevet udfordret og har bevæget sig i de seneste år?

Det Maskuline og Det Feminine flytter sig

Kvinden er ikke længere ”det svage køn” – kvinderne er blevet stærkere. Mere uafhængige. Mere bevidste og fandenivoldske. Det er på mange måder en fantastisk udvikling ❤️

… Men måske ikke helt så fantastisk for manden.

Manden bliver nemlig ikke bare glemt, når vi hylder kvindens nye rolle – han bliver også klemt.

For når kvinderne bliver de stærke – hvad skal manden så være?

Hvad er en mand?

Mange mænd står i dag i en identitetskrise, som skyldes, at de traditionelle maskuline værdier som mod, styrke og handlekraft har mistet deres status. Eller måske rettere … De skifter betydning, og nu er det kvinderne, der hyldes, når de udviser mod og handlekraft, mens mændene skal være bløde og forstående.

Samtidig træder kvinderne mere og mere ind i ledende stillinger, tjener mere og lever længere, og det udfordrer det traditionelle billede af manden som familiens forsørger og leder. Ja, kvinder behøver jo faktisk ikke engang en mand for at få børn mere …

Så hvad skal manden gøre og hvad skal han gribe i for stadig at være en mand – både i andres øjne og i sine egne?

Den dans, der før var imellem manden og kvinden, er blevet afbrudt og forstyrret, og spørgsmålet er, hvordan vi finder takten mellem kønnene igen. Vi har nemlig behov for hinanden.

 

Hvad siger tantra om mænd og kvinder?

Indenfor tantraen er der stor forskel på det maskuline og det feminine.

Det maskuline står for bevidsthed, retning, formål og evnen til at løse problemer. Det maskuline søger kontrol over det, der ikke er i bevægelse, udvikler sig ved at skære igennem kaos og er drevet af logik og lederskab.

Nøgleord for det maskuline:

  • Integritet
  • Disciplin
  • Konkurrence
  • Kamp
  • Overblik
  • Fokus

 

Overfor det repræsenterer den feminine energi skønhed og evnen til at tilpasse sig situationen. Kvinder er mere tilbøjelige til at flyde med strømmen og handle ud fra følelser, intuition og indre visdom.

Nøgleord for det feminine:

  • Forandring
  • Følelser
  • Forståelse
  • Empati
  • Detaljer
  • Tilpasning
  • Livsduelig

 

Det vigtige er, at det ene ikke mere vigtigt end det andet. Det maskuline er ikke bedre end det feminine – og omvendt. Begge energier er magiske i sig selv, når de smelter sammen, opstår en fantastisk harmoni. Men for at komme derhen må vi både kunne se og anerkendes hinandens energier.

Find harmonien igen

I den maskuline energi er der et stort behov for et tydeligt og konkret mål, som han kan stræbe efter at nå. Men lige nu er målet ikke særligt tydeligt.

De klassiske maskuline værdier bliver løbet over ende af kvinderne, der på nogle punkter overtager mændenes rolle som anførere og samtidig nedgøres nogle af de træk, mænd før blev hyldet for – at være den frække, den larmende, vildbassen, forføreren, helten, familiens overhovedet osv.

Så hvad skal manden gøre?

Det værste, han kan gøre, er at flygte fra den, han er.

Den maskuline kraft er så stærk, at det eneste alternativ til ikke at handle – til ikke at være mand – er at lukke sig inde i en boble og en svaghed. At blive en slags følelsesmæssig zombie, der afskærer sig selv fra livet, fordi han ikke kan finde en vej gennem det kaos, som han oplever.

Men det er jo ikke en løsning på noget.

Så han skal i stedet lære at bruge den maskuline kraft på andre måder, og her kan han faktisk lære noget af kvinden, som er så god til at mærke ind i sig selv. Det er hér den nye dans skal finde sin takt.

Manden skal lære at finde ind til sin egen visdom, og stole på den. Han skal lære af Det Feminine, men han skal ikke være Det Feminine.

Han skal finde sin egen vision, sin egen mening med livet – og en måde at handle på, fordi netop handlingen er så stor en del af ham.

Men han kan ikke finde takten uden kvinden.

Hun kan hjælpe ham med at finde vejen og gøre den konkret, f.eks. hvis hun siger: ” Det tænder mig helt vildt, når du tager beslutninger” eller ”Jeg elsker, når du siger din mening, så er du så sexet”.

Det kan hjælpe manden med at finde og tydeliggøre sine nye mål og til at mærke, hvordan han kommer derhen. Et skridt ad gangen.

På den måde kan dansen mellem det maskuline og feminine finde sin nye takt og harmoni – men det kan ikke gøres uden, at der er harmoni og balance mellem de to, der danser.

Det maskuline og Det femine
Livsglædecentret
Den lille vibration finder du på livsglædecentret
Picture of Sanne Mikaela Bazlamit
Sanne Mikaela Bazlamit

Sexolog
Parterapeut
Tantrabehandler
Uddannelsesleder

Sanne Mikaela Bazlamit ejer af Livsglædecentret
Brøndvejen 5
4621 Gadstrup, Roskilde

+45 40 95 88 75

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra livsglædecentret, siger du samtidig ja til at modtage 1-2 nyhedsbreve om måneden