Der er noget der klør – om kvinders lyst

Picture of Opdateret 21 December 2021
Opdateret 21 December 2021

Artiklen er skrevet af
Sanne Mikaela Bazlamit.
Sexolog, parterapeut, tantrabehandler, uddannelsesleder.

Genvej til til kvinders lyst
Der er noget der klør – om kvinders lyst

Når underlivet rør på sig

Vi hører for det meste, at lysten til sex er større hos mænd end hos kvinder. Det er ikke, hvad jeg oplever i Livsglædecentret. Her kommer der mange kvinder i halvtredsårs alderen, som gerne vil udforske og genoplive deres seksualitet. Både singler og kvinder i længerevarende parforhold.

Underlivet rør på sig. ”Det sitrer”, ”det klør”, ”det føles varmt” er nogle af de ord, der bliver sat på.

Kvinderne ved ikke, hvordan de skal tale med deres mænd om det.
Ofte fortæller de, at de er bange for at tage initiativ til noget seksuelt, bange for at ikke kunne gennemføre hvis de tager det første skridt, og at det er svært at tale om, fordi det er lang tid siden.

Vi får nogle gode, ærlige snakke med plads til sårbarheden. Vi taler om den tabubelagte, lukkede seksualitet.
Det seksuelle samvær stoppede pludseligt, måske på grund af sygdom, eller for mange afvisninger ofte bundet i misforståelser – måske havde det ikke lige været det rette tidspunkt, eller ydre omstændigheder havde kommet på tværs, og kommunikationen havde ikke været kærlig.

Hun onanerer ikke, og hvis hun gør, så er det for at få det overstået i en fart. underlivet rør på sig

Jeg fortæller om, at mandens selvværd sidder i pikken, og fordi den bliver stiv, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at han vil have sex – en pik bliver måske stiv tre til fem gange hver nat, den har ”fast arbejde” med at rejse sig – og at en mand godt kan finde tryghed i blot at lægge sig tæt op af sin kvinde og mærke den varme, der er forbundet med det.
Tit tror kvinden, at hun skal åbne sit skød, men intimitet og seksualitet er ikke nødvendigvis forbundet med penetrering.

Når jeg taler med kvinderne om det at være til stede i hele sin krop, og at have brug for god tid til at kunne lukke helt op, så oplever jeg genkendelse, store smil og bekræftelse af mine ord. Og når en kvinde så efter tantramassagebehandlingen siger til mig, ”Det var så naturligt” ”Det var overhovedet ikke grænseoverskridende” ja, så er det mig, der smiler… for så ved jeg, at hun har fået lidt mere kendskab til sig selv og sin krop. Den krop der har kaldt på hende og gjort opmærksom på, at den er levende, og at hun ikke skal give op.

Hun har stadig fyrre år – fyrre år hvor hun kan gå på opdagelse i sin krop, og hvor hun kan udforske sin sanselighed. Så længe vi trækker vejret, har vi en naturlig intimitet.

Jeg elsker, når modne kvinder har mod til at gå på opdagelse og tage disse svære snakke med mig, for at opnå et rigere indre og ydre liv.

De røde shorts

En kvinde på tooghalvfjerds år, som jeg mødte ved et arrangement, sagde til mig,
– Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det sagt til ham, for vi er jo holdt op, og det er fire år siden sidst. Jeg er lidt bange for, at hvis jeg nu lægger op til ham, at han så ikke har lyst, eller at jeg ikke kan gennemføre.
-Jeg har sagt til ham, at jeg ville elske at se ham i et par røde shorts. Der er bare ikke sket noget.

Jeg foreslog hende, at hun købte et par røde shorts til ham, pakkede dem pænt ind og lagde en seddel, hvor der stod ”Kære Knud, jeg tænder på rødt, og ville elske at se dig med disse på. Du vil være mega sexet for mig”.
Jeg sagde til hende, at hun jo kunne underskrive sig med ”Lone, kone der stadig gerne vil” eller ”Lone, mig der elsker dig” eller ”Jeg er her og husker på vores gode stunder, lad os genopdage dem” Lone.

Hun smilede bredt, og jeg håber, hun tog idéen til sig, så denne kære mand har oplevet at vågne op med en blød pakke ved sin side.

Sanne Mikaela Bazlamit
sexolog, parterapeut og
tantramassagebehandler 

Sexolog Sanne Mikaela Bazlamit
Picture of Sanne Mikaela Bazlamit
Sanne Mikaela Bazlamit

Sexolog
Parterapeut
Tantrabehandler
Uddannelsesleder

Sanne er ejer og initiativtager af Livsglædecentret

Find os kun 8 km fra Roskilde.

+45 40 95 88 75

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra livsglædecentret, siger du samtidig ja til at modtage 1-2 nyhedsbreve om måneden