Fra forbillede til skræmmebillede

Picture of Opdateret 21 December 2021
Opdateret 21 December 2021

Artiklen er skrevet af
Sanne Mikaela Bazlamit.
Sexolog, parterapeut, tantrabehandler, uddannelsesleder.

Genvej til afsnit

Fra forbillede til skræmmebillede

Fra forbillede til skræmmebillede

Jeg blev blokeret

– Er du også blevet blokeret midt i en samtale?

Det er torsdag morgen, og jeg sidder og chatter på facebook. En mand har skrevet til mig, at jeg er et forbillede for ham, men at hans historie er så grum, at han ikke kan fortælle mig den.

Jeg har lyttet til historier hele mit liv. Jeg ser tv, og jeg hører alle de fantastiske dokumentarprogrammer, hvor skeletterne vælter ud af skabene. Det, sammen med mine mange år som behandler, har givet mig en gennemgribende og dyrebar indsigt i, hvor vidt forskellige, vores rygsække kan se ud indeni.

Jeg tænkte tilbage  på weekenden

Selv var jeg på besøg hos min mor i weekenden, og jeg skal love for, at hun er kritisk. Da hun efterhånden er blevet en gammel kvinde, og hun ikke ser så godt mere, havde vi som familie besluttet at vores julegave til hende skulle være en hovedrengøring. Min mor er normalt meget ærekær og vil gøre alting selv. Så det var et stort skridt for hende, at hun tog imod vores gave.

Jeg havde valgt badeværelset – 3½ time op og ned ad trappen med sved på panden. Min svigerinde tog køkkenet, og jeg hørte min mor brokke sig over det ene og det andet derude.

Jeg var glad for, at jeg var alene på badeværelset. Min svigerinde måtte lægge ører til min mors refleksioner, og jeg kunne høre det hele. Minderne fra min barndom dukkede op… følelsen af ikke at være god nok og ikke at kunne gøre tingene godt nok… skyld, skyld og masser af skam.

På den ene side var det godt at kunne se det udefra. På den anden side mærkede jeg igen min indre konfrontation. Kampen mellem at tro på mor, der konstant fortæller mig, at jeg ikke er god nok, og så en egen indre stemme, der siger, ”det passer ikke, du er, som du skal være”.

Jeg skal dog lige tilføje, at jeg holder meget af min seje mor, som har sin helt egen historie med i rygsækken. Så ingen dom over hende.

Jeg er i øjeblikket i gang med en ny historie, og i den proces synes jeg, at livet er en leg. Når jeg skriver, må jeg gerne have en mening og sige, hvad jeg har på hjerte. Der har jeg overvundet frygten for at vise, sige, udtrykke og handle som mig.

Tilbage til morgen chatten torsdag morgen:

– ”Jeg kan ikke fortælle min grumme historie” skriver han

Jeg skriver tilbage til ham, at alt grimt kan blive smukt. Hvortil han svarer, at jeg må være mentalt forstyrret, og han antyder svære overgreb fra sin far.

Jeg har i de sidste ti år jævnligt lyttet til de grummeste af de grumme historier om, hvordan man kan blive behandlet af sine forældre. Jeg har de sidste ti år også set forløsninger. Set hvordan livet for en person forvandler og forandrer sig, når vedkommende har valgt at slippe sin historie løs. Når vedkommende har valgt ikke længere at være slave af fortiden, men at skabe en ny fremtid.

Jeg skriver til ham,

-”hvis du har modet, så bestil 1 times samtale og 1½ times tantramassage, så kan jeg love dig, at du vil få et frø til en ny historie og et nyt liv… ”

– ”du er syg i roen”, og så blev jeg blokeret.

Sådan kan det gå, at et forbillede bliver til et skræmmebillede.

Ha’ en skøn dag derude.
Tiden er til at åbne for ”de grimme døre”, så der kan blive gjort rent.

Kærlighed herfra,
Sanne Mikaela

Blokere du også, når noget går tæt på? Du har muligheden for at ændre det mønster. Få muligheden for at udvikle dit mentale heldbred med tantramassage.

Picture of Sanne Mikaela Bazlamit
Sanne Mikaela Bazlamit

Sexolog
Parterapeut
Tantrabehandler
Uddannelsesleder

Sanne er ejer og initiativtager af Livsglædecentret

Find os kun 8 km fra Roskilde.

+45 40 95 88 75

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra livsglædecentret, siger du samtidig ja til at modtage 1-2 nyhedsbreve om måneden