Hun valgte et nyt spor

Kvinde 39 år, altid elegant klædt med makeup og opsat hår. Hendes opvækst var, som for de fleste af os, et liv med mange udfordringer. Hun var kommet til tantra i Livsglædecentret igennem nogle år.

Knok knok knok.. en sms tikkede højt. ”Hvornår har du tid til tlf samtale”

Ring kl.10.00 skrev jeg tilbage

Hun var vred, mega vred ”jeg tror ikke en fløjtende fis på alt det lort”

Hvad er det du ikke tror på?

At jeg nogen sinde skal få en familie og en mand og leve et lykkeligt liv.

”Det kan jeg godt forstå du ikke tror på” svarede jeg smilende tilbage.

”Det lykkedes for alle andre” fortsatte hun med hendes, nu skingre stemme, der knækkede midt over.

”Nåe”, fortsatte jeg, ”jeg var single i 10 år, og jeg nævnte 7 andre som vi begge kendte.

Hendes stemmeleje i telefonen dampede af mens hun fortsatte med at komme med indvendinger, hendes smerte var gennemtrængende. Jeg bliver ligesom min mor, det lykkedes hende heller aldrig at få en mand.

”Det har du nok ret i, hvis det er den historie du vil leve videre, så fortsæt bare i den dur du har gang i”

Ser du vi har et valg.

Du lever lige nu i hendes fodspor. Du kan vælge at adskille dig, og skabe nogle nye spor. Hvad gjorde det ved dig at vokse op med en mor, der skiftede mænd hurtigere ud end underbukser?

”Det var smertefuldt, hun var der aldrig for mig, hun gav mændene hele hendes opmærksomhed, og glemte helt mig.

”Er der noget i det du gør nu og den måde du tænker på der mindes om hendes måde at leve hendes liv på?

”Ja i den grad, hun var så vred og hun var så ked af det, det er jeg også.

”Ja, og den smerte er du ved at gennemleve.

Den smerte som hun dulmede i sprut og mænd, hvor hun ikke kunne sætte ord på.

Den gennemlever du nui bevidsthed, for at stoppe, at din datter ikke skal igennem det samme.

”Virkeligt?” Jeg hørt ændringen i stemmen, jeg hørte, hvordan hun trak vejret, hvordan der skete en refleksion.

Jeg hørte noget fik en ny retning. ”Jeg forstår det ikke” sagde hun.

”Næ, det tror jeg nu heller ikke vi skal, kan du begynde at leve det – velvidende om at læringen er accept, skelneevne, være sanddruelig i din snak, og vide at der altid er et nyt spor du kan bevæge dig ud af.

Husk at når du vælger et nyt spor, så er det jo ikke betrådt før, så det kan være du ikke står så godt fast, og det kan være du skal gå alene et stykke tid, indtil du måske finder et godt solidt spor du kan gå i for en periode. Der blev helt stille, lang pause.

”Tak” sagde hun ”selvtak, hav en smuk dag”

Det hjælper altid at dele og få delt ens livssituation.