Hvad er en åndemager?

En åndemager er et menneske, der arbejder i tæt kontakt med åndeverdenen

Åndemageren arbejder som formidler, healer, budbringer eller ritualleder. Det er en rolle, der har eksisteret i mange oprindelige kulturer, længe før ordet “åndemager” fandtes i moderne sprog. Åndemageren er ikke nødvendigvis det samme som en shaman, præst eller healer – men deler træk med dem alle. Det, der kendetegner en åndemager, er evnen til at sanse, kommunikere med og samarbejde med åndelige kræfter til gavn for fællesskabet og individet.

En åndemager ser verden som levende. Naturen, elementerne, forfædrene, ånderne – alt er i kontakt og relation. Når noget i mennesket eller i omgivelserne er ude af balance, kan åndemageren lytte sig ind i de dybere lag og genoprette forbindelsen til det usynlige.

Læs mere ⇒

Book plads på næste Tantra weekend kursus

Bestil tid hos Sanne Mikaela Bazlamit

Få nyheder direkte i din indbakke

Hvad gør en åndemager?

En åndemager arbejder ofte med ritualer, trommerejser, forudsigelser, renselser og healing. Det kan være i forbindelse med sygdom, dødsfald, overgangsritualer, tab, sorg, sjæletab eller forandringer i livet. Nogle arbejder med at hente sjælsdele hjem, andre hjælper afdøde med at finde fred. Nogle hjælper mennesker med at finde deres kraftdyr, vejledere eller livsformål.

En åndemager er også ofte den, som bærer fællesskabets åndelige visdom – én, som går mellem verdener og lytter på vegne af dem, der ikke selv kan høre. Deres arbejde er både jordnært og dybt spirituelt. De hjælper med at få energi til at flyde igen, når den er stivnet. Ofte er arbejdet ikke noget, man “gør”, men noget, man “er” – med hele sit væsen og sin livsvej.

Hvornår opstod åndemageren?

Der er ikke et tidspunkt i historien, hvor åndemagerens rolle opstod – den har sandsynligvis eksisteret lige så længe, som mennesker har levet i relation til naturen og det spirituelle. I alle oprindelige kulturer fandtes mennesker, der havde særlige evner for at se det usynlige og bringe balance mellem mennesket og åndeverdenen. De havde mange navne: åndemager, medicinkvinde, seer, shaman, vismand, drømmevandreren. Det moderne begreb “åndemager” bruges i dag for at beskrive en person, som arbejder med energi, ånd og spirituel forbundethed – uden nødvendigvis at følge en fast religion eller dogme.

Hvem kan blive åndemager?

Nogle lærer gennem spirituelle mestre, shamanistiske uddannelser eller traditionsbærere. Andre får deres viden gennem direkte erfaring og kontakt med den åndelige verden. Der findes ikke én rigtig vej – men en sand åndemager bærer en dyb respekt for livet, for mennesker og for det usynlige.

I princippet kan alle blive åndemagere – men det er ikke noget, man vælger som en almindelig karriere. Ofte bliver man kaldt. Mange åndemagere har haft stærke spirituelle oplevelser i barndommen, været særligt sensitive, haft kontakt til ånder eller naturen, eller været igennem dybe livskriser, der åbnede døren til en ny måde at sanse og være i verden på. Det kræver mod, ydmyghed, stor indre integritet og en villighed til at være i kontakt med både lys og mørke – både i sig selv og i andre.

Hvornår opstod åndemageren?

Eksempel på en åndemager og hendes arbejde

En kvinde i 50’erne begyndte allerede som barn at mærke, når mennesker omkring hende havde smerte – ikke bare fysisk, men i deres hjerter. Hun så billeder, der viste sig at være minder, hun ikke selv havde oplevet. Som ung forsøgte hun at lukke af, men oplevede sygdom og udmattelse. Først da hun begyndte at arbejde med trommerejser og naturens visdom, fandt hun hjem i sin gave.

I dag arbejder hun som åndemager – ikke i en offentlig klinik, men i det stille, i naturen, i sessioner hvor hun sidder med mennesker og “lytter” for dem. I én session med en mand, der havde mistet sin søn, sad hun med trommen og mærkede pludselig sønnens sjæl nærværende. Hun formidlede nogle ord, som fik manden til at bryde sammen i gråd – og derefter kunne han for første gang sove en hel nat. Hun sagde senere: “Det var ikke mig, der sagde ordene – jeg var bare kanalen.”

Eksempel på en mand, der blev åndemager

En mand, opvokset i et rationelt miljø med akademikere og videnskab, begyndte at få stærke drømme i 40-årsalderen. I dem mødte han en gammel mand med kragevinger, som lærte ham at se sygdom som en fortælling i kroppen. Han blev ved med at ignorere det – men hans krop blev syg, og han følte sig uden retning.

Først da han begyndte at følge drømmene og lægge sten i en cirkel i skoven, begyndte han at føle sig hel. Han lærte at lytte til vinden, til stilheden, og mærkede, hvordan han kunne “læse” mennesker ved blot at være til stede. I dag arbejder han med mænd i overgang og tab – ikke som terapeut, men som en, der holder rummet og guider dem i kontakt med deres egen indre stemme.