Min mand er vild med bryster

Picture of Opdateret 21 December 2021
Opdateret 21 December 2021

Artiklen er skrevet af
Sanne Mikaela Bazlamit.
Sexolog, parterapeut, tantrabehandler, uddannelsesleder.

Genvej til afsnit

“Min mand er vild med bryster”

Min mand er vild med bryster

”Min mand er vild med bryster”
– fra Livsglædecentrets logbog

Hun kom til tantramassagebehandling i Livsglædecentret, fordi hun havde vægtproblemer.

Denne historie handler om en 43-årig kvinde, der var meget forelsket i sin mand – hun havde fundet sit livs kærlighed. Han havde meget tidligt i deres forløb, hvor de var i gang med at lære hinanden at kende, fortalt hende at han holdt meget af bryster. Dette havde hun lagt specielt mærke til, og det havde indprentet sig i hendes hukommelse.

Hun havde i sit tidligere forhold været begæret for sin seksualitet, men denne mand var anderledes, og havde ikke et specielt stort sex-drive.

Kvinden havde et latent afvisningsmønster i sig, som blev genereret på forskellig vis, og hun kom til at opleve mandens manglende fokus på sex som en afvisning og et bevis på, at han ikke kunne lide hende.

Vi vil alle gerne have kærlighed, og vi gør alle vores for på en eller anden måde at få det.

Hun var bange for at miste ham, og hun var absolut ikke til kunstige, kirurgiske indgreb for at få større bryster, men hun vidste, at hvis hun tog på i vægt, så ville brysterne vokse – og så ville han nok elske hende mere.

Dette foregik i det ubevidste, og på et år havde hun taget 12 kg på. Hun havde ondt i hele kroppen og havde fået problemer med lænden og med at bukke sig sammen.

Det var her i hendes forløb, det gik op for hende, hvorfor hun var blevet overvægtig.

Hun skrev i en sms til sin mand “Jeg vil dele en hemmelighed med dig” ” Du må gerne grine for dig selv, og synes jeg er fjollet, men jeg vil ikke høre noget om det senere, det må blive her ved disse ord”.

Hun fortalte ham, at hun elskede ham så højt, og var så bange for at miste ham, at hun havde taget på i vægt for at forstørre sine bryster.

Han var blevet forundret, havde taget hende tæt ind til sig og sagt: ”Kære kvinde, jeg elsker hele dig”.

Hun havde grædt, da hun indså, hvordan hun havde sat sit helbred på spil, og hun besluttede, at fremtiden skulle blive med mindre fedt i hendes brystparti.

Denne historie er et eksempel på, hvordan vores underbevidsthed arbejder, og hvordan vi på de mærkeligste måder prøver at manipulere os til kærlighed.

Parret er stadig sammen her i 2018. Kvinden kommer stadig til tantramassagebehandlinger i Livsglædecentret. Hun har nu tabt 20 kg, og deres kærlighed er blevet dybere. Hendes hemmeligheder, og hendes mod til at åbne sig og dele dem med sin mand har skabt en større fortrolighed mellem dem, og de er tættere sammen nu, end da hun første gang kom til Livsglædecentret for 4 år siden.

Mod skaber forandring og forstærker samlivsrelationer på forunderlig vis.

 
Picture of Sanne Mikaela Bazlamit
Sanne Mikaela Bazlamit

Sexolog
Parterapeut
Tantrabehandler
Uddannelsesleder

Sanne er ejer og initiativtager af Livsglædecentret

Find os kun 8 km fra Roskilde.

+45 40 95 88 75

Få nyheder, kalender, artikler og gode tilbud direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra livsglædecentret, siger du samtidig ja til at modtage 1-2 nyhedsbreve om måneden