
Nordisk shamanisme?
Nordisk shamanisme er betegnelsen for de spirituelle praksisser, der fandtes i de nordiske lande før kristendommens indførelse – særligt i Danmark, Norge, Sverige og Island.

Rødder i det nordiske shamanisme
Den nordiske shamanisme var ikke en religion med fast dogmatik, men en levende, organisk praksis tæt forbundet med naturen, årstidernes rytmer og samfundets behov. Det var en spirituel måde at forstå og navigere i verden på – med rødder i både mytologi, ritual og erfaringsbaseret viden. Hver landsby kunne have sin vismand eller vise kvinde, som blev søgt for helbredelse, spådom, beskyttelse eller råd.
Ordet shamanisme stammer egentlig fra Sibirien, men bruges i dag som en bred betegnelse for spirituelle traditioner, hvor mennesker søger kontakt med åndeverdener, naturkræfter og forfædre gennem trance, ritualer og ceremonier. I en nordisk sammenhæng finder vi spor af shamanistisk praksis i den gamle norrøne kultur – især hos vølven (en seerske), seidkællinger og enkelte mænd, som udfører seid.




Volven og seid
Vølven kunne gå i trance ved hjælp af sang (galdr), trommer, stavdans eller gentagne bevægelser. Gennem dette arbejde trådte hun ind i åndeverdenen, ofte i kontakt med forfædre eller naturens ånder. I sagaerne beskrives hun ofte som en ærefrygtindgydende skikkelse, klædt i særlige dragter med stav, hovedbeklædning og amuletter.
Et kosmisk verdensbillede
Når en shaman rejste i åndeverdenen, kunne det være for at hente viden, kraft eller healing – og ofte blev rejsen ledsaget af en åndelig hjælper, fx et dyr (et såkaldt totemdyr). Det kunne være ravn, ulv, bjørn, slange eller en anden kraftfuld naturånd.
Mænd og seid – Odin som undtagelse
Fra undertrykkelse til genopdagelse
En levende arv
Nordisk shamanisme er ikke blot fortidens visdom. Den lever videre i os som en invitation til at lytte dybere, forbinde os med det usynlige og huske, at vi er del af noget større. Gennem ceremonier, runearbejde, ånderejser og forbindelsen til naturen kan vi genvinde en sans for mening og magi i livet. At arbejde med nordisk shamanisme i dag er ikke nødvendigvis at kopiere fortidens ritualer én til én – men at finde sin egen vej ind i en spirituel arv, der stadig vibrerer i landskabet, i blodet og i drømmene. Det er en genforbindelse – til jorden, til hjertet og til det hellige i alt levende.
Hvad er seid?
Men også mænd kunne praktisere seid – mest kendt er guden Odin, der lærte seid af Freja, som var den mest magtfulde sejdkvinde blandt guderne. Alligevel blev seid anset som "umandigt" (ergi) blandt vikinger, fordi det var forbundet med det feminine, med mørke kræfter og skjult viden. Derfor bar det ofte en vis social skam for mænd, der vovede at bruge det. På dansk kaldes seid undertiden for vølvekunst, spådomskunst, rituel trolddom eller shamanistisk praksis. Men ingen af disse ord dækker helt den særlige nordiske kraft, som seid rummede – forbindelsen mellem det menneskelige og det guddommelige, mellem krop, sjæl og skæbne.
I dag vækker seid ny interesse blandt moderne mennesker, der søger rødder i nordisk spiritualitet. Seid-arbejde praktiseres i spirituelle kredse som en vej til intuition, åndelig forbindelse og forvandling – med respekt for den gamle visdom, der engang blev båret frem af vølverne.
Kontakt
Har du spørgsmål til mine ydelser eller foredrag eller du meget velkommen til at kontakte mig.
- Livsglædecentret
- Brøndvejen 5, Salløvby 4621 Gadstrup
- info@livsglaedecentret.dk
- +45 40 95 88 75