Åndelig verden

Hvad er shamanisme?

Shamanisme er en spirituel praksis, der bygger på troen på, at der findes en åndelig verden parallelt med den fysiske, og at visse personer – kaldet shamaner – har evnen til at rejse mellem disse verdener.

Hvad er shamanisme

Shamanismens oprindelse og udbredelse

Shamanisme er en spirituel praksis, det er ikke en religion med et fast trossystem, men en praksisform, som findes i mange kulturer over hele verden. Ordet “shaman” stammer fra det tungusiske sprog i Sibirien, men shamanistiske praksisser findes i både Nord- og Sydamerika, Afrika, Asien, Australien og Grønland. Inuitterne, samerne, Amazonas-indfødte, mongolerne og mange andre grupper har hver deres egne versioner af shamanisme.

Shamaner fungerer som brobyggere mellem mennesker og ånder, mellem naturen og det usynlige. De fungerer ofte som healere, vejledere, spåmænd, ritualledere og beskyttere af stammen eller fællesskabet.

En uge i naturens favn

glæde, kærlighed og dyb indsigt

En uge i naturens favn med shamanisme
Shamanistisk kursus eller retreat
Kernen i shamanisme
Kontakt med åndeverdener

Kernen i shamanisme

Shamanisme handler ofte om kontakt med ånde- og åndeverdener, herunder dyreånder, forfædre og naturånder. Det indebærer sjælerejser, hvor shamanen i trance eller udvidet bevidsthedstilstand – fremkaldt gennem trommeslag, sang, dans eller brug af psykedeliske planter – bevæger sig mellem verdener.

Healing spiller en central rolle og kan være både fysisk, følelsesmæssig og åndelig. Shamanen kan hente tabte dele af sjælen, typisk efter traumer, og fungerer ofte som spåmand ved at hente skjult viden gennem kontakt med ånderne. Renselsesritualer og overgangsritualer – ved fødsel, pubertet og død – er også en vigtig del.

Shamaner anvender forskellige redskaber, som har både symbolsk og praktisk funktion. Trommen bruges til at fremkalde trance og rejse til åndeverdenen. Røgelse og urter – såsom salvia, palo santo og tobak – anvendes til renselse og beskyttelse. Fjer, masker og særlige klædedragter bruges under ritualer for at kanalisere bestemte ånder. Mange kulturer anvender også psykedeliske planter, såsom ayahuasca i Amazonas, iboga i Afrika og fluesvamp i det nordlige Eurasien.

Hvordan bliver man shaman?

Det varierer fra kultur til kultur. I mange oprindelige samfund fødes man ind i rollen, eller man får et kald, som ofte sker gennem en voldsom livskrise, sygdom, psykisk sammenbrud eller en vision. Dette kaldes nogle gange for en "sjæledød", hvorefter personen genfødes med evnerne til at rejse mellem verdener. Andre bliver oplært af ældre shamaner gennem mange års træning og ceremoniel praksis.

En uge i naturens favn

glæde, kærlighed og dyb indsigt

Shamanisme handler om kontakt
Typiske værktøjer og symboler
genfødes med evnerne til at rejse mellem verdener

Typiske værktøjer og symboler

Shamaner anvender forskellige redskaber, som har både symbolsk og praktisk funktion. Trommen bruges til at fremkalde trance og rejse til åndeverdenen. Røgelse og urter – såsom salvia, palo santo og tobak – anvendes til renselse og beskyttelse. Fjer, masker og særlige klædedragter bruges under ritualer for at kanalisere bestemte ånder. Mange kulturer anvender også psykedeliske planter, såsom ayahuasca i Amazonas, iboga i Afrika og fluesvamp i det nordlige Eurasien.

En personlig erfaring fra Mikkel
Mikkel, en dansk mand i begyndelsen af fyrrerne, rejste til Peru for at finde klarhed efter en lang periode med depression og livsforvirring. Han deltog i en ayahuasca-ceremoni ledet af en erfaren Shipibo-shaman dybt inde i junglen. Under ceremonien, mens han lå på måtten omgivet af mørke og junglelyde, blev han ført ind i et indre landskab, hvor han så sig selv som lille dreng og mødte sin afdøde bedstemor. Gennem shamanens sang – kaldet icaros – og renselse med tobaksrøg og blade, oplevede han, at noget gammelt og tungt slap hans system. Han græd, rystede og følte sig bagefter klarere, mere forbundet og let i kroppen. Selvom det var overvældende, beskrev han det bagefter som en livsforandrende oplevelse.

En uge i naturens favn

glæde, kærlighed og dyb indsigt

Moderne shamanisme

Moderne shamanisme ses ofte som et redskab til personlig udvikling, men kræver omtanke og respekt, både for den enkelte og for de kulturer, traditionerne stammer fra. Shamanisme kan åbne døre til dyb selvindsigt, heling og forbundethed med livet – når det praktiseres med ansvar, ydmyghed og et åbent hjerte.

I dag ses en genopblussen af shamanistiske praksisser i Vesten, ofte kaldet "neo-shamanisme". Her kombineres elementer fra forskellige kulturer, og shamanisme bruges som en form for terapi eller personlig udvikling. Kritikere advarer mod kulturel appropriation, mens tilhængere ser det som en genopdagelse af menneskets oprindelige spiritualitet.

Shamanisme og psykologi

Moderne psykologi, især den jungianske retning, ser mange paralleller til shamanismen – for eksempel arbejdet med symboler, integration af skygger, heling af traumer og arketyper. Nogle terapeuter anvender shamanistiske metoder som trommerejser, visualiseringer og åndedrætsteknikker som supplement til terapi.

Shamanistisk healing

Oplev dyb forløsning gennem kontakt med åndeverdenen Shamanistisk healing er en ældgammel metode til at genoprette balance i krop, sind og sjæl ved hjælp af hjælpere fra den usynlige verden – ånder, forfædre, kraftdyr, naturens energi eller universets intelligens. Hvor moderne medicin behandler symptomer, arbejder shamanen med det bagvedliggende: traumer, sjæletab, åndelig ubalance eller forstyrrelser i energikroppen. Shamanens opgave er ikke at "fikse" noget, men at hjælpe den enkelte med at huske, hvem de er – og finde hjem til deres egen kraft.

Formerne for shamanistisk healing

Der findes mange former for shamanistisk healing, afhængig af tradition og menneske. Nogle af de mest anvendte metoder er:
*
Sjælehentning: Når vi oplever voldsomme begivenheder, kan en del af vores sjæl "fryse fast" eller forlade os. Shamanen rejser til åndeverdenen og henter den tabte del hjem.
*
Energiudrensning: Renselse af negative eller fastlåste energier i kroppen og energifeltet, ofte med fjer, røg, lyd eller bevægelse.
*
Ekstraktion: Fjernelse af "fremmed" energi – noget, der ikke hører til i personen – som skaber uro, sygdom eller forvirring.
*
Kraftdyr og hjælpere: En person kan mangle kontakt til sin livskraft. Shamanen hjælper med at hente et kraftdyr eller en åndelig hjælper hjem.
*
Åndelig dialog: Kontakt med forfædre, naturens ånder eller sjælsdele for at få vejledning eller heling.
*

En mand, der havde mistet sin livsgnist
En mand i 40’erne opsøgte en shamanistisk healer, fordi han følte sig følelsesløs, vred og uden retning. Han var skilt, havde et godt job, men sagde: “Jeg mærker ikke livet længere – det er som om noget i mig er dødt.” Under sessionen lavede healeren en sjælerejse og fandt en frossen dreng – cirka 7 år gammel – siddende alene i mørke. Det viste sig, at manden som barn havde været vidne til, at hans far slog moderen. Han havde ikke selv tænkt på det som “et traume”, men under healingens energi begyndte han at græde – kroppen huskede, selv om hovedet ikke gjorde. Healeren hentede drengen hjem til den voksne mand, og i ugerne efter beskrev han, hvordan hans følelser langsomt kom tilbage. Han begyndte at male, gå i naturen, og søgte forsoning med sin mor. Det var ikke en “mirakelkur”, men starten på en dybere helingsvej.

Hvordan foregår en session?

En shamanistisk healing-session foregår ofte sådan:
*
Der indledes med samtale og intention.
*
Shamanen bruger tromme, rasle, røg, fjer eller sang til at skabe kontakt til åndeverdenen.
*
Personen ligger typisk på en madras, dækket til, og er i en afslappet tilstand.
*
Healeren rejser i bevidstheden og arbejder med den åndelige del af klientens væsen.
*
Efter arbejdet taler man sammen om det, der er sket – ofte med råd til integration i hverdagen.
*

Hvem søger shamanistisk healing?

Mennesker, som søger denne form for healing, gør det ofte fordi:
*
De har prøvet “alt andet” uden effekt.
*
De mærker uro, sorg, traumer eller indre uro uden tydelig årsag.
*
De føler sig kaldet til en spirituel rejse eller transformation.
*
De oplever tilbagevendende mønstre, de ikke kan bryde.
*
De ønsker at leve mere i kontakt med deres sjæl og natur.
*

En kvinde med uforklarlige smerter

En kvinde i 50’erne havde i årevis lidt af uforklarlige smerter i kroppen. Lægerne fandt intet fysisk galt. Hun følte sig udmattet og tung – som om hun bar på noget, der ikke var hendes.
I sessionen fornemmede healeren en slægtning – en kvindelig forfader – som bar en stor sorg.
Det viste sig, at kvindens oldemor havde mistet flere børn og aldrig fik talt om det. I healingens felt kom en stor sorg og skyld op, som kvinden pludselig mærkede som sin egen, men samtidig ikke-egen.
Healeren lavede en ritualiseret frigørelse – en form for forsoning og renselse på oldemoderens vegne. Kvinden oplevede en lethed i kroppen bagefter, og efter nogle sessioner begyndte smerterne at aftage. Hun følte, hun havde lagt noget gammelt fra sig, som havde boet i hende i generationer.

En uge i naturens favn

glæde, kærlighed og dyb indsigt

Husk

Shamanistisk healing er ikke noget, man "får gjort" – det er en proces, der aktiverer dyb selvforståelse og forbindelse til noget større end én selv. Det er ikke et quick fix, men en vej hjem til det oprindelige: sjælens klarhed, kroppens visdom og hjertets sandhed. Og det mest rørende? Når mennesker går herfra og siger: "Det er første gang, jeg har følt mig hel."

Kritik og advarsler

Shamanisme er ikke ufarligt. Sjælerejser og brug af plantemedicin kan være psykisk belastende, og uerfarne eller uærlige "shamaner" kan gøre skade. Der er også en risiko for, at man romantiserer oprindelige kulturers praksisser uden at forstå deres kulturelle dybde og betydning.

x

xx

x

xx

Kontakt

Har du spørgsmål til mine ydelser eller foredrag eller du meget velkommen til at kontakte mig.